Handelsbetingelser
1.1 Fortrydelsesfristen
Du kan uden begrundelse fortryde dit fuldt digitale bilkøb/fjernsalgskøb inden for 14 dage fra leveringsdatoen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har købt og fået leveret bilen. Ved fjernsalg forstås bilkøb, der udelukkende er foregået digitalt uden og/eller uden for virksomhedens forretningssted uden nogen fysisk kontakt med forhandleren eller besigtigelse af bilen på virksomhedens forretningssted.
1.2 Tilbagebetaling
Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, refunderer vi dine indbetalinger. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved dit køb, medmindre anden udtrykkelig aftale foreligger. Du skal dog være opmærksom på, at eventuelle værditab som bilen må have lidt under dit ejerskab, vil blive fratrukket købesummen. Her gøres særligt opmærksom på, at kilometerforbrug udover almindelig afprøvning vil medregnes i bilens værditab.
1.3 Fremgangsmåde
Ønsker du at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen meddele dette skriftligt til os ved hjælp af fortrydelsesformularen på vores hjemmeside www.nj-automobiler.dk/fortrydelse
1.4 Køretøjets stand
Du bærer risikoen for køretøjets værdiforringelse, herunder skader eller brug udover almindelig afprøvning af køretøjets egenskaber, art og funktion.
Beregning af køretøjets værdiforringelse:
Under 50 kilometer: Ingen værdiforringelse, udover eventuelle skader.
Over 50 kilometer: 0,60 kr. pr. km (fratrukket 50 km) af bilens købspris opgjort pr. kr. 10.000,00.
Eksempler:
40 kilometer / købspris kr. 250.000,00 uden skader: kr. 0,00 (almindelig afprøvning)
100 kilometer / købspris kr. 250.000,00 uden skader: kr. 750,00 (50*25*0,60)
250 kilometer / købspris kr. 325.000,00 uden skader: kr. 3.900,00 (200*32,5*0,60)
600 kilometer / købspris kr. 100.000,00 uden skader: kr. 3.300,00 (550*10*0,60)
833 kilometer / købspris kr. 250.000,00 uden skader: kr. 11.745,00 (783*25*0,60)
500 kilometer / købspris kr. 830.000,00 uden skader: kr. 22.410,00 (450*83*0,60)
Udbedring af eventuelle skader opgøres efter kostpris på værkstedstimer og materialer.
Nummerplade og registrering:
Virksomheden er berettiget til at fratrække kr. 380,00 til omkostninger til omregistrering af bilen tilbage fra dig.
1.5 Klagemulighed
Hvis du er uenig i vores afgørelse i din sag om eksempelvis tilbagebetalingsbeløbet eller andet relateret til din fortrydelsesret, kan du klage til nedenstående offentlige godkendte klageinstans:
Ankenævn for biler – bilklage.dk
Lautrupvang 2
2750 Ballerup